STU Christiansfeld søger en pædagog til en 37 timers stilling med start fra d. 1. august 2018.

Til den tid vil vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i Christiansfeld tælle 14 elever.

Eleverne er kendetegnet ved at have en række funktionsnedsættelser (fysiske, mentale og psykiske) samt kommunikative udfordringer.

Alle har brug for tæt voksenstøtte, guidning og/eller hjælp til pleje fra personalet. Trods forskellighed og forskellige behov er det fælles for vores unge, at de har ressourcer, drømme og håb.

Vi søger en medarbejder der:

  • har lyst til at facilitere læring og udvikle unge mennesker i et tværfagligt team
  • har fokus på relationsarbejde og kender betydningen af at omsætte og guide elevernes initiativer og tiltag til hensigtsmæssige handlinger

Ansøgningsfrist er torsdag d. 7. juni med samtaler d. 14. juni 2018.

Yderligere oplysninger om skolen og den opslåede stilling kan fås ved henvendelse mandag eller onsdag mellem kl. 10.00 og 11.00 til teamleder Trine Elbirk på tlf.: 51 40 75 34 eller alternativt til afdelingsleder Gitte Jensen på tlf.: 51 40 75 32. Derudover holder vi et informationsmøde mandag d. 4. juni 2018, kl. 17.30 på Kongensgade 34, 6070 Christiansfeld, hvor man er meget velkommen.