Elon Jepsen er 36 år, præst i Harte Kirke og for et år siden slog han hovedet i Lalandia, da han legede fangeleg med sit barn.

Fra at kunne klare alting var han sendt til tælling med følgevirkninger efter hjernerystelse. Nu er han langsomt på vej tilbage blandt andet gennem undervisning hos CSV Kolding.

I Jydskevestkysten har man kunne læse hele historien om både Elons kamp, samt det tilbud CSV har etableret. 

Tilbuddet er kendetegnet ved, at det rummer muligheden for mange forskellige typer af indsatser. Elon har eksempelvis gået hos en optometrist, der laver synstræning med ham.

Ved andre borgere er det måske lyd- eller lysfølsomhed, der er temaet. Der er undervisningshold med hjernetræning, let motion og med fokus på kompenserende strategier. Vejledning om søvn og energiforvaltning er også blandt mulighederne, ligesom der er en neuropsykolog tilknyttet.


Det er Jobcenter Kolding, der udvælger kandidater til forløbene. Tilbuddet startede i efteråret 2017 finansieret af projektmidler fra Kolding Kommunes Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

Klik her:

 Bliv klogere på tilbuddet:

Elon Jepsen præst 400x266