Den 6. december tager robotterne magten hos CSV Kolding.

STU'en, den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, har inviteret elever fra andre STU'er til dyst i robot-konkurrencen "First Lego League". 

Cirka 10 forskellige uddannelsesinstitutioner vil indfinde sig på Pædagogisk Center, Dyrehavevej 108 i Kolding.

Her vil de igennem en lang konkurrencedag vise, hvordan de hver især med programmering af LEGO-robotter kan løse forskellige opgaver.

Robotten skubber, trækker, løfter og vender genstandene på bordet, mens den kører rundt i et sirligt mønster. Gode løsninger giver gode point fra de eksterne dommere.


Vejen til succes

Succes kræver vedholdenhed, evner for programmering, samarbejde og kreativ problemløsning. Hos CSV Kolding er det makkerparret Ahmed og Mikkel, der lægger strategien. Ahmed programmerer, mens Mikkel placerer robotten millimeter præcis og giver feedback til det program, der skal skrives.

FLL station 400x266

Årets tema er vand. Derfor er det vand til dyrene, dæmninger, klimaudfordringer og den slags, der udgør kernen i udfordringen, Ahmed og Mikkel er helt enige, der er vandingen af tulipanen, der er den sværeste opgave.

- Tulipanen er den sværeste, derfor tager vi den til sidst. Men vi har godt halvdelen af opgaverne på plads, og der er en måned endnu, fortæller de to elever, Mikkel og Ahmed.

 

Pædagogisk Center hjælper til

First Lego League har vundet stor indpas i folkeskolerne. Men med assistance og støtte fra Erling Due og Thomas Kramer fra Pædagogisk Center er det lykkes at lave et koncept, hvor man bruger sidste års tema fra folkeskolen og tilpasser den til STU'en. Konkurrencen blev første gang afholdt sidste år, og nu gøres klar til endnu en omgang.


Denne gang udvides konceptet med en mere simpel form for programmering, der kaldes for "Bee bot". Det sker for at eksempelvis elever med omfattende funktionsnedsættelse eller multihandicap også kan deltage. Derfor vil der på dagen være to konkurrencer, der kører sideløbende.

Her har Thomas Kramer, konsulent og dygtig tegner ved Pædagogisk Center, udviklet en spilleplade i felter. Eleverne programmerer robotten ved at trykke eksempelvis tre gange ligeud, én gang til højre, to gange ligeud, én gang til venstre, to gange ligeud osv. På den måde rykker robotten fra felt til felt. Først skal vandet hentes og derefter skal det gøre gavn på markerne.

 

Programmering af robotten

FLL programmering 400x256

 

Bee Bot

Bee Bot 400x306