Målgruppe
Borgere og pårørende med behov for en særlig indsats i forhold til psykologiske problemstillinger – eksempelvis:

  • Stressrelaterede udfordringer
  • Angsttilstande
  • Depression/depressionssymptomer
  • Selvværdsproblematikker


Formål

  • At afdække omfanget og sværhedsgraden af den psykiske problemstillingen
  • At understøtte borgerens bearbejdning af svære følelsesmæssige oplevelser/tilstande
  • At øge borgerens indsigt i sammenhængen mellem følelser, tanker og adfærd med henblik på forandring af uhensigtsmæssige/fastkørte handlemønstre
  • At bidrage til udviklingen af mestringsstrategier


Indhold

Længden af det terapeutisk samtaleforløb kan have varierende længde – med 10 til 12 lektioner som standard (á 1 times varighed).

Ud fra afdækning af behov og forudsætninger udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren en plan for forløbet (med afsæt i forventningsafstemning, formulering af målsætning og terapeutisk tilgang).

Samtale og fælles refleksion vil være det centrale i det terapeutiske forløb, men ofte vil det udfordring af negative automatiske tanker, uhensigtsmæssige handlemønstre mv. indgå i form af eksempelvis eksponerings- og opmærksomhedsøvelser.

Kernen i den terapeutiske proces er at understøtte borgeren i en forandring af tidligere negative tanke- og handlemønstre. Dette vil ske med afsæt i accept og erkendelse samt fælles udforskning af borgerens selvopfattelse.

Samtaleforløb foregår altid i CSV’s egne lokaler.

Målgruppe
Unge mellem 16-25 år indskrevet på den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til psykologiske problemstillinger – eksempelvis:

  • Angsttilstande
  • Depression/ depressionssymptomer
  • Selvværds- og selvtillidsproblematikker
  • Stressrelaterede udfordringer
  • Relationsdannelse


Formål

  • At afdække omfanget og sværhedsgraden af den psykiske problemstilling
  • At understøtte den unges bearbejdning af svære følelsesmæssige oplevelser/tilstande
  • At øge den unges indsigt i sammenhæng mellem følelser, tanker og adfærd med henblik på forandring af uhensigtsmæssige/fastkørte handlemønstre
  • At bidrage til udviklingen af nye mestringsstrategier


Indhold

Samtaleforløbet kan have varierende længde – med 3 sessioner som standard (á 1 times varighed), med mulighed for forlængelse.

Ud fra en afdækning af behov og forudsætninger udarbejdes der, i tæt samarbejde med den unge, en plan for forløbet. Her tages der afsæt i den enkeltes problemstillinger, herunder kognitive, emotionelle og socioøkonomiske udfordringer.

Den terapeutiske alliance vægtes højt og derfor er samtale og fælles refleksion centrale elementer i samtaleforløbet.
Den unge udfordres i forhold til negative automatiske tanker og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, i form af eksempelvis eksponerings- og opmærksomhedsøvelser.

Samtaleforløb foregår altid i CSV’s egne lokaler.

 

Målgrupe
Unge og voksne kursister (tilknyttet CSV) med psykiske og socio-emotionelle vanskeligheder, hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til psykologiske problemstillinger – eksempelvis:

  • Angsttilstande
  • Depression/ depressionssymptomer
  • Selvværds- og selvtillidsproblematikker
  • Stressrelaterede udfordringer
  • Konfliktproblematikker
  • Mistrivsel


Formål

  • At afdække omfanget og sværhedsgraden af den psykiske problemstilling
  • At understøtte kursistens bearbejdning af svære følelsesmæssige oplevelser/tilstande
  • At øge kursistens indsigt i sammenhæng mellem følelser, tanker og adfærd med henblik på forandring af uhensigtsmæssige/fastkørte handlemønstre
  • At bidrage til udviklingen af nye mestringsstrategier


Indhold
Samtaleforløbet kan have varierende længde – med 3 sessioner som standard (á 1 times varighed), med mulighed for forlængelse.

Ud fra en afdækning af behov og forudsætninger udarbejdes der, i tæt samarbejde med kursisten, en plan for forløbet. Her tages der afsæt i den enkeltes problemstillinger, herunder kognitive, emotionelle og socioøkonomiske udfordringer.

Den terapeutiske alliance vægtes højt og derfor er samtale og fælles refleksion centrale elementer i samtaleforløbet.
Kursisten udfordres i forhold til negative automatiske tanker og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, i form af eksempelvis eksponerings- og opmærksomhedsøvelser.

Samtaleforløb foregår altid i CSV’s egne lokaler.

 

Målgruppe
Kursister som er tilknyttet CSV’s hold: ”Livskundskab og Modstandskraft” i Fredericia. Her er der fastlagte psykologsamtaler som indgår som en del af forløbet, hvor fokus vil være på den enkeltes psykologiske problemstillinger – eksempelvis:

  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Identitet/ selvfortælling
  • Misbrug
  • Forbier
  • Selvværds- og selvtillidsproblematikker


Formål

  • At afdække omfanget og sværhedsgraden af den psykiske problemstilling
  • At understøtte kursistens bearbejdning af svære følelsesmæssige oplevelser/ tilstande
  • Sammen at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger, som kan være med til at udvikle, forværre eller vedligeholde sygdommen
  • At bidrage til udviklingen af nye mestringsstrategier
  • Sigter mod at lære kursisten ”hjælp til selvhjælp”


Indhold
Længden af det terapeutiske samtaleforløb følger kursets varighed.

Ud fra en afdækning af behov, forudsætninger og motivation, udarbejdes der, i tæt samarbejde med kursisten, en plan for forløbet.

Den terapeutiske alliance vægtes højt og derfor er samtale og fælles refleksion centrale elementer i samtaleforløbet.
Kursisten udfordres i forhold til negative automatiske tanker og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, i form af eksempelvis eksponerings- og opmærksomhedsøvelser.

Samtaleforløb foregår altid i CSV’s egne lokaler.

 

Målgruppe
Fagprofessionelt personale i direkte kontakt med borgere, hvor tilstedeværelsen af psykisk sygdom herunder adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser vanskeliggør et hensigtsmæssigt samspil:

  • Sagsbehandlere
  • Jobkonsulenter
  • Sundhedspersonale
  • Behandlere mv.
  • Socialpædagogisk personale


Formål
At klæde fagpersonalet på i forhold til samarbejdet med borgere, som er udfordret af psykiske sygdomme, psykologiske problemstillinger, funktionsnedsættelse og/eller problemskabende adfærd:

  • At kunne håndtere ”den vanskelige samtale”
  • Bidrage til konfliktnedtrapning
  • At formulere og styrke handle- og beredskabsplaner fx målrettet borgere med en problemskabende adfærd
  • At opkvalificere de kommunikative færdigheder/ praksis således, at den mest hensigtsmæssige indsats kan ydes
  • Fælles refleksion over (sags)behandlingstiltag/ arbejdsmetoder


Indhold
Fagsupervision er målrettet professionelle personalegrupper, der i kontakten til sårbare borgere kan have behov for sparring på fx håndtering af udadreagerende adfærd, relationelle konflikter, udfordret faglighed, frustration i arbejdet etc. I samarbejdet med psykologen belyses en oplevet problemstilling med henblik på fælles formulering af handlestrategier til brug i praksis.

Supervisionen tilrettelægges ud fra et konkret personalebehov. Ofte vil forløbet have karakter af fælles refleksion, hvor psykologen varetager en funktion som facilitator for den fællesfaglige udveksling og udvikling. Psykologen vil ind i supervisionen kunne bidrage med fagekspertise ift. psykologiske processor mv. ud fra et pædagogisk psykologisk perspektiv. Ligeledes kan psykologen agere ”fluen på væggen” ved fx et vanskeligt borgersamarbejde og dermed komme med konkret og direkte feedback på kommunikation og indsats.

Supervisionen ydes individuelt eller til personalegrupper på arbejdspladsen.