CSV Kolding holder torsdag d. 21. november et temaarrangement målrettet pårørende til mennesker med langvarige følgevirkninger efter en hjernerystelse.

For en mindre gruppe af de, der rammes af hjernerystelse er symptomerne langvarige, og de ændrede livsvilkår kan have store konsekvenser for den ramte men også for de mennesker, der er tæt på.

CSV’s neuropsykolog, Dorte Jacobsen, holder denne dag i november et oplæg, hvor der stilles skarpt på de neurofysiologiske mekanismer.

Fokus vil desuden være på de psykologiske reaktioner, der kan forekomme i kølvandet på en ændret tilværelse ved senfølger efter hjernerystelse og i forløbet mod tilegnelse af nye mestringsstrategier – med de pårørende som en væsentlig støtte.

 

Praktisk information

Oplægget er målrettet pårørende – men hjernerystelsesramte og andre interesserede har ligeledes mulighed for at deltage.

  • Torsdag d. 21. november, kl. 17.00 – 18.00 på Skovvejen 1B, 6000 Kolding

Det er gratis at deltage.

Tilmelding til:
Morten Bank Jensen, CSV Kolding, på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Tilmeldingsfrist mandag d. 18. november

OBS. Oplægget er magen til det, der blev afholdt i september 2019.