Uge 40 er kendt som ordblinde-uge. I år kan man torsdag d. 3. oktober på Fredericia Bibliotek opleve to forskellige arrangementer, der begge har fokus på ordblindhed.

For det første kan man deltage i en workshop, der handler om, hvordan arbejdspladser med hjælp fra apps og anden teknologi kan understøtte medarbejdere med læse- og stavevanskeligheder.

For det andet kan man møde krimidronningen Sara Blædel, der trods sin ordblindhed har oplevet stor succes som forfatter. (OBS. udsolgt - venteliste oprettet)

Information og tilmelding:

Det er gratis at deltage, du skal dog tilmelde dig senest d. 1. oktober. CSV Kolding / Fredericia er medarrangør på arrangementerne.