Lovgivning

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU): Formål og lovgivning

Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som mulig - og eventuelt går videre til anden uddannelse og beskæftigelse.

- STU-loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

- Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

 

Voksenspecialundervisning (VSU): Lovgrundlag

Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Specialundervisning for voksne er en planlagt, tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkninger af en funktionsnedsættelse.

Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategi, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. 

Tilbud om specialundervisning for voksne omfatter: Specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkninger af deltagerens funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltageres forudsætninger, færdigheder og behov. 

- Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne

- Vejledning om specialundervisning for voksne

 

Ordblinde- og FVU-undervisning: Lovgrundlag

Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse kursistens læse- og skrivevanskeligheder. Gennem undervisning forbedrer deltagere sine muligheder for at forstå og anvende tekster samt at skrive tekster og anvende relevante hjælpemidler.

Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

- Lov om Forberedende voksenundervisning og Ordblindeundervisning for voksne