Messe for mennesker med synsnedsættelse

Created: 08. marts 2024

Tirsdag d. 16. og onsdag d. 17. april holder CSV en messe med fokus på synshjælpemidler.

Messen hedder "SynsExpo" og afholdes flere gange om året forskellige steder i landet. Messen er finansieret af Velux Fonden.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Bare kig forbi og bliv klogere på, hvad der findes af synshjælpemidler, og hvordan man med det rette lys, brug af kontraster og andre enkle greb kan få mere ud af sit begrænsede syn.

Messen er især for mennesker med synsnedsættelse, pårørende og fagpersoner, der er i kontakt med borgere med et synshandicap. "SynsExpo" er et oplevelsesrum, der er bygget op som et hjem. Her kan man prøve forskellige hjælpemidler og få en snak med synskonsulenter om mulighederne for at understøtte en bedre hverdag for personer med nedsat syn.

- Vi er super stolte af i samarbejde med "Råd om Syn" at være vært for en messe, der har synshandicappede i fokus. Det er første gang, at messen lægger vejen forbi Kolding.

- CSV's synskonsulenter vil stå klar til at tage imod de besøgene og dele ud af deres store viden om hjælpemidler, lys, lupper og meget andet, siger centerleder ved CSV, Dina Rosenkjær.

Praktiske detaljer

  • Hvor: CSV Kolding - Skovvejen 1B, 6000 Kolding

  • Hvornår: Åbent hus tirsdag d. 16. og onsdag d. 17. april kl. 09.00 - 15.00

  • Tilmelding: Ikke nødvendig


Har du spørgsmål til messen så kontakt Morten Bank Jensen på mail: mojen@kolding.dk eller på tlf.: 29 10 24 61.

Se en film om messen


Her kan du se en film om messen 

Hvad er CSV?


CSV er mange ting. Vi er blandt andet et kommunikationscenter, der hjælper mennesker tale-, høre- og synsvanskeligheder. Vi er en del af Kolding Kommunes Social- og arbejdsmarkedsforvaltning og har en række tilbud til borgere i Kolding Kommune.

- Se mere her på hjemmesiden