---
title: "Ordblinde og FVU-undervisning"
description: "Undervisning for unge og voksne"
date: "2026-10-28"
created: "2025-03-30"
---

[Hjem](https://csv.dk/)

                    [Voksenspecialundervisning](https://csv.dk/voksenspecialundervisning)

                [Ordblinde og FVU-undervisning](https://csv.dk/voksenspecialundervisning/ordblinde-og-fvu-undervisning)

# Ordblinde og FVU-undervisning

        ![](https://csv.dk/i/MOLIRIMEDIA/63b115ec-a862-4869-bfb0-08de11fe030a?width=800)

Forberedende Voksenundervisning og undervisning for ordblinde

CSV tilbyder ordblinde- og FVU-undervisning for unge og voksne med læse-, stave- og regnevanskeligheder.

Undervisningens mål er at afhjælpe eller begrænse virkningen af læse/stave- og regnevanskeligheder, og undervisningen tilrettelægges ud fra kursistens forudsætninger og behov.

Inden dansk- og matematikundervisningens start aftales tid til samtale og screening. Samtalen handler bl.a. om hvad der i dag er dine styrker og svagheder, hvad du gerne vil arbejde hen imod og hvor motiveret du er for undervisning. Der indgår også en test, der skal sikre, at det er det rigtige indhold, vi tilbyder dig i undervisningen.

## Praktisk information

- Adresse: Skovvejen 1B, 6000 Kolding
- Tlf.: 79 79 63 73 (Hovednummer)
- [Find vej til CSV](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/56cad823-d7b2-460c-88c2-20fd7f1adea0 "Find vej til CSV")

## Eksempler på holdundervisning

###

                                    Voksenspecialundervisning (VSU)

## Dansk

Danskkurser for personer med læse- og stavevanskeligheder; herunder ordblindeundervisning og Forberedende voksenundervisning (FVU).

Undervisningen foregår på små hold.

For dig, der fx gerne vil blive dygtigere til:

- At læse og skrive på jobbet
- At skrive en ansøgning
- At klare kravene på andre uddannelser
- At hjælpe dine børn med lektierne

## Regning / matematik

Grundlæggende regning/matematik – FVU-matematik. Det er for dig, der har regne- og matematikproblemer.

Det kan fx handle om, at du forbedrer dig forud for anden uddannelse som eksempelvis VUC eller en erhvervsuddannelse.

Undervisningen foregår på små hold én gang om ugen.

## FVU og OBU test

Hos CSV kan du blive screenet i forhold til dit faglige niveau i dansk og matematik. Det er også her, du kan blive ordblindetestet og få dokumentation udleveret.

Det er ligeledes muligt at få viden og instruktion i brugen af it-hjælpemidler. Det kan fx være ordblinde-apps til mobil eller tablet.

## Eksamensforberedende hold

Hos CSV kan du gå til dansk- og matematikundervisningen på et lille hold - og derefter gå til prøve på VUC.

Det er for dig, der godt kan følge det faglige niveau i AVU-undervisningen på VUC, men som alligevel har svært ved at følge med i undervisningen.

Det kan være, at du har brug for støtte til struktur og overblik, har udfordringer med hukommelsen eller har svært ved at lære i større grupper.

## Dansk og regning/matematik til unge og voksne med psykiske og sociale vanskeligheder

Måske er det ikke de faglige ting, der står i vejen for, at du kan tage en uddannelse? Men alligevel oplever du, at det er svært at fungere i en stor klasse, og at rammerne ikke er de rette for dig på en ordinær uddannelse.

CSV tilbyder dansk- og matematikundervisning, hvor der ud over de faglige mål arbejdes med personlige og sociale mål, der er relevante for netop dig.
