Skip til hoved indholdet

Voksenspecialundervisning - intro

Voksenspecialundervisning rummer en bred vifte af undervisningstilbud.

Voksenspecialundervisning (VSU) er et gratis undervisningstilbud til unge og voksne i Kolding Kommune, som har udfordringer, der kræver en særlig indsats.

Det kan eksempelvis være den unge, der er faldet fra sin ungdomsuddannelse og på grund af psykiske eller sociale vanskeligheder skal have hjælp til at komme tilbage på et spor, der peger mod uddannelse eller beskæftigelse.

Det kan også være her, at den ordblinde får knækket koden til det med bogstaver, eller at man får den matematikeksamen, som man ikke fik med sig fra grundskolen.


Målgrupper

  • Voksne med læse-, stave- og matematikvanskeligheder
  • Ordblinde- og FVU-undervisning
  • Personer med psykiske vanskeligheder
  • Personer med sociale/emotionelle problemer
  • Stressramte


Om undervisningen

Undervisningen tilrettelægges individuelt. Kursisterne går på mindre hold med tid til den enkelte.

Kursisterne visiteres til undervisning på baggrund af en personlig samtale og eventuelt en screening. Formålet med samtalen er at sikre det rigtige match med vores undervisningstilbud.


Praktisk information

  • Adresse: Skovvejen 1B, 6000 Kolding
  • Tlf.: 79 79 63 73 (Hovednummer)
  • Find vej til CSV

Eksempler på holdtilbud

Klar til job

Er et kursusforløb for dig, der har behov for støtte til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, få udvidet dit kendskab til jobmuligheder og styrke din arbejdsidentitet.

Undervisningen foregår på små hold to dage om ugen. Formålet er, at du udvikler færdigheder og personlige kompetencer, der gør det muligt at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kurset kombinerer holdundervisning og praktik i en virksomhed.

Studieforberedende hold for unge

Det studieforberedende hold er for dig, som er ud over den undervisningspligtige alder, og som på grund af psykiske vanskeligheder, lavt selvværd eller kriser ikke har kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse. Undervisningen foregår to dage om ugen.

Kreativ værksted

At være optaget af en kreativ proces kan give følelsen af at være i flow og få en pause fra tankemylder og udfordringer.

Kurset har fokus på at udvikle din selvværd og selvtillid igennem æstetisk arbejde. Vi arbejder bl.a. med struktur, overblik og koncentration.

Som kursist oplever du en arbejdsglæde, et fællesskab og et personligt engagement, og du får ad den vej tillid til egne muligheder og kompetencer.

Mindfulness

Henvender sig til kursister med angst, stress og/eller depression. Med udgangspunkt i din specifikke situation trænes metoder i mindfulness til at kunne være nærværende i nuet uden at dømme eller vurdere sig selv eller omgivelserne, slippe tankemylder, og kontrollere åndedrættet og kroppen.

Andre fokuspunkter: at arbejde med accept og at opnå et roligt sind og bedre dømmekraft.

Selvudvikling

Er for dig, der ikke har kunne påbegynde eller fortsætte på en ungdomsuddannelse. Selvudvikling handler om at blive parat til job eller uddannelse.

Gennem individuelt tilrettelagt holdundervisning arbejdes der bl.a. med selvværd, motivation, egenomsorg og teknikker i forhold til stress, angst og depression.

Dansk

Danskkurser for personer med læse- og stavevanskeligheder; herunder ordblindeundervisning og Forberedende voksenundervisning (FVU).

Undervisningen foregår på små hold.

For dig, der fx gerne vil blive dygtigere til:

  • At læse og skrive på jobbet
  • At skrive en ansøgning
  • At klare kravene på andre uddannelser
  • At hjælpe dine børn med lektierne

Regning / matematik

Grundlæggende regning/matematik – FVU-matematik. Det er for dig, der har regne- og matematikproblemer.

Det kan fx handle om, at du forbedrer dig forud for anden uddannelse som eksempelvis VUC eller en erhvervsuddannelse.

Undervisningen foregår på små hold én gang om ugen.

FVU og OBU test

Hos CSV kan du blive screenet i forhold til dit faglige niveau i dansk og matematik. Det er også her, du kan blive ordblindetestet og få dokumentation udleveret.

Det er ligeledes muligt at få viden og instruktion i brugen af it-hjælpemidler. Det kan fx være ordblinde-apps til mobil eller tablet.

Eksamensforberedende hold

Hos CSV kan du gå til dansk- og matematikundervisningen på et lille hold - og derefter gå til prøve på VUC.

Det er for dig, der godt kan følge det faglige niveau i AVU-undervisningen på VUC, men som alligevel har svært ved at følge med i undervisningen.

Det kan være, at du har brug for støtte til struktur og overblik, har udfordringer med hukommelsen eller har svært ved at lære i større grupper.

Dansk og regning/matematik til unge og voksne med psykiske og sociale vanskeligheder

Måske er det ikke de faglige ting, der står i vejen for, at du kan tage en uddannelse? Men alligevel oplever du, at det er svært at fungere i en stor klasse, og at rammerne ikke er de rette for dig på en ordinær uddannelse.

CSV tilbyder dansk- og matematikundervisning, hvor der ud over de faglige mål arbejdes med personlige og sociale mål, der er relevante for netop dig.

CSV Kolding
Skovvejen 1A + 1B
6000 Kolding

STU Christiansfeld
Kongensgade 34
6070 Christiansfeld

EAN nr.: 5798005348450
SE nr.: 29189897

Telefon: 79 79 63 73
Mail: csv@kolding.dk