Skip til hoved indholdet

Ydelseskatalog

    Hjem Ydelseskatalog

Ydelseskataloget er en samlet oversigt over, hvad der udbydes ved CSV. Dog undtaget STU'en.

Informationen er målrettet professionelle samarbejdspartnere inden for eksempelvis beskæftigelsesområdet, hjerneskaderehabilitering, sundhedsområdet, psykiatrien og uddannelsesområdet.

Kataloget er inddelt i følgende områder:

Kommunikation & Teknologi

  • Tale- og stemmevanskeligheder
  • IKT (Information- og kommunikationsteknologi)
  • Synsvanskeligheder
  • Hørevanskeligheder

Hjerne & Kognition

Undervisning til unge og voksne, der har fået en skade på hjernen. Det kan fx være efter blodprop, hjerneblødning eller trafikskade. Der er også fag målrettet borgere med senfølger efter hjernerystelse.

VSU - Voksenspecialundervisning

Tilbud til unge og voksne med en psykisk sårbarhed og til unge og voksne med læse-, stave- og matematikvanskeligheder.

Psykologområdet

Området er inddelt i to: Neuropsykologi og klinisk / pædagogisk psykologi.

Pris

Ydelserne ved CSV er i reglen ikke forbundet med betaling for borgere bosat i Kolding Kommune. Enkelte områder - som fx indsatser på psykologområdet - er forbundet med betaling. Man er altid velkommen til at kontakte CSV for at høre nærmere.

Mere om enkeltområder

Formålet med ydelserne er, at borgeren gennem undervisning forbedrer sin kommunikationsevne og mulighed for aktiv deltagelse i samfundet.

Rådgivning, vejledning, afprøvning og undervisningen er funderet i Lov om specialundervisning til voksne, Lov om Social Service § 12, 112 og 113 og Folkeskoleloven.

Målgruppen for undervisningen er

Voksne borgere med behov for:

  • Kompenserende specialundervisning på grund af hørevanskeligheder
  • Udredning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler
  • Kompenserende specialundervisning på grund af talevanskeligheder
  • Kompenserende specialundervisning på grund af følgerne af Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
  • Kompenserende specialundervisning for borgere med synsvanskeligheder
  • Afprøvning af hjælpemidler til blinde og svagsynede
  • Kompenserende specialundervisning med behov for IKT-hjælpemidler
  • Afprøvning af hjælpemidler i forhold til IKT

Konsulenterne

Ydelserne bliver givet af en audiologopæd/hørepædagog, IKT-konsulent med specialviden, specialiseret synskonsulent eller logopæd/talepædagog.

Fagområder

Konsulenterne er fordelt inden for fire forskellige fagområder:

  • Syn:
    Synskonsulenter med pædagogisk uddannelse og praksiserfaring. Suppleret med efteruddannelse inden for synshandicap og specialpædagogik
  • Tale:
    Talekonsulent med uddannelse som Logopæd/talepædagog
  • Høre:
    Hørekonsulent med uddannelse som Audiolog/hørepædagog
  • IKT (informationskommunikationsteknologi)
    IKT-konsulent med specialviden

Her finder du Kommunikationsafdelingen

Undervisningen udbydes på Skovvejen 1A, 6000 Kolding (CSV)

Åbningstider, ferie og eventuelle lukkedage vil fremgå af denne hjemmeside.

Afdelingen Hjerne og Kognition henvender sig til unge og voksne i Kolding Kommune, der har fået en skade på hjernen.

Undervisningen er funderet i Lov om specialundervisning til voksne.

Målgruppen for undervisningen er blandt andet

  • Personer med senhjerneskade efter fx blodprop eller hjerneblødning
  • Personer med følger efter hjernerystelse
  • Personer med kognitive udfordringer fx efter stressbelastning

Kursisterne modtager individuelt tilrettelagt undervisning på mindre hold. Det er kendetegnende for undervisningen, at mødet med den enkelte kursist foregår i øjenhøjde og med fokus på kursisternes ressourcer.

I Voksenspecialundervisningen motiveres kursisten til at arbejde med sig selv, så der opnås større livsduelighed og bevidsthed omkring egne styrker. Formålet er aktiv deltagelse i samfundslivet og evt. tilknytning til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. Målet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse.

Visitation

Forud for kursusforløbet inviteres kursisten til en grundig indledende samtale. Samtalen medvirker til at sikre overensstemmelse mellem kursistens ønsker og mål og tilrettelæggelse af forløbet. Samtidig kaster samtalen lys over kursistens baggrund, erfaringer, kompetencer og motivation.

Underviserne

Personalet har en specialpædagogisk uddannelse samt en bred vifte af kurser målrettet deres respektive fagområder. Tilknyttet afdelingen er også en psykolog med ekspertise inden for det neuropsykologiske felt.

Her foregår undervisning

Undervisningen udbydes i Kolding.

Skovvejen 1B, 6000 Kolding (CSV)

Åbningstider, ferieperioder og eventuelle lukkedage vil altid fremgå af hjemmesiden.

Kontakt

Merete Agger, tlf.: 51 77 89 85, mail: csv@kolding.dk

Voksenspecialundervisningen henvender sig til borgere fra Kolding og Kommune med et særligt undervisningsbehov, der ikke dækkes af andre undervisningstilbud. Borgere fra andre kommuner kan også modtage undervisning med et betalingstilsagn fra deres hjemkommune.

Undervisningen er funderet i Lov om specialundervisning til voksne.

Målgruppen for undervisningen er blandt andet

  • Personer med psykiske vanskeligheder
  • Personer med sociale/emotionelle problemer
  • Voksne med læse-, skrive- og staveproblemer
  • Ordblinde

Kursisterne modtager individuelt tilrettelagt undervisning på mindre hold. Det er kendetegnende for voksenspecialundervisningen, at mødet med den enkelte kursist foregår i øjenhøjde og med fokus på kursisternes ressourcer.

I Voksenspecialundervisningen motiveres kursisten til at arbejde med sig selv, så der opnås større livsduelighed og bevidsthed omkring egne styrker. Formålet er aktiv deltagelse i samfundslivet, tilknytning til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. Målet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse.

Visitation

Forud for kursusforløbet inviteres kursisten til en grundig indledende samtale. Samtalen medvirker til at sikre overensstemmelse mellem kursistens ønsker og mål, faglige niveau og tilrettelæggelse af forløbet. Samtidig kaster samtalen lys over kursistens baggrund, erfaringer, kompetencer og motivation. Til at beskrive det faglige niveau benyttes forskellige test.

Underviserne

Personalet har en specialpædagogisk uddannelse samt en bred vifte af kurser målrettet deres respektive fagområder – det er f.eks. kompenserende undervisning, ordblindeundervisning, IT og meget andet.

Fagområder

Underviserne er fordelt på tre overordnede fagområder:

  • FVU-undervisning: Et tilbud til unge og voksne med læse-, stave- og regnevanskeligheder
  • Psykisk sårbar: Et tilbud til unge og voksne med psykiske og socio-emotionelle vanskeligheder
  • Borgere med følger efter høj stressbelastning

Her finder du voksenspecialundervisningen

Undervisningen udbydes i Kolding.

Skovvejen 1B, 6000 Kolding (CSV)

Åbningstider, ferieperioder og eventuelle lukkedage vil altid fremgå af hjemmesiden.

Kontakt

CSV Kolding

Tlf.: 79 79 63 73

Mail: voksen@kolding.dk

CSV kan kontaktes vedrørende Voksenspecialundervisning (VSU) i forhold til unge og voksne med psykiske/sociale vanskeligheder samt læse-, stave og matematikvanskeligheder

Psykologerne ved CSV kan altid kontaktes uforpligtende for råd og vejledning vedrørende aktuelle borgersager. Derudover har de en række tilkøbsydelser, som du kan læse mere om her.

Psykologydelser

Psykologsamtale: 969 kr./time

Rådgivning/vejledning: 829 kr./time

Vurdering: 979 kr./time

Afslutningsnotat efter samtaleforløb: 1259 kr.

Individuel supervision (á 60 min.): 969 kr./time

Gruppesupervision (min. 2 timer og max. 8 pers.): 1449 kr./time

Neuropsykologiske undersøgelser

Undersøgelse af begavelsesniveau / Basis kognitiv vurdering: 9.099 kr.

Udvidet kognitiv vurdering: 13.389 kr.

Neuropsykologiske undersøgelse: 17.529 kr.

Transport: 469 kr./time

Priserne er gældende for 2025

Betingelser

Af hensyn til kvalitet og validitet af en psykologisk undersøgelse stilles der betingelse til borgeren om:

  • At borgeren i mindst tre måneder forud for undersøgelsen ikke har haft et aktivt misbrug af alkohol eller andre rusmidler.

Henvendelse

Autoriseret psykolog Dorte Jacobsen
Neuropsykologi
Tlf.: 51 77 89 86
Mail: dojac@kolding.dk

Autoriseret psykolog Michelle Hofman (orlov)
Klinisk / pædagogisk psykologi

CSV Kolding
Skovvejen 1A + 1B
6000 Kolding

STU Christiansfeld
Kongensgade 34
6070 Christiansfeld

EAN nr.: 5798005348450
SE nr.: 29189897

Telefon: 79 79 63 73
Mail: csv@kolding.dk