Syn

Synskonsulent synsvanskeligheder

Synsområdet dækker både børn og voksne. Uanset alder tilbyder vi synsfaglig afprøvning, rådgivning, vejledning og undervisning.

Du kan ringe direkte til synskonsulenterne:

Telefontid: mandag, onsdag og fredag kl. 08.00 - 09.00 på tlf.: 21 15 10 65


Børn med synshandicap og deres nærmeste

Der er i henhold til Lov om Social Service pligt til at indmelde alle børn og unge under 18 år med stærkt nedsat syn til 6/18 eller derunder og børn med synsfeltsdefekter i Synsregistret.

Når et barn er tilmeldt Synsregistret, betyder det, at barnet og dets forældre m.fl. kan få vejledning og rådgivning af en synskonsulent.


Hvordan

Henvendelse sker oftest fra Synsregistret, men kan også ske fra sagsbehandler, PPR, skole m.fl.


Hvor

Synskonsulenten aflægger besøg i hjemmet og institutionen efter behov.


Blinde/svagsynede børn og voksne med behov for synshjælpemidler og hovedbåren optik


Hvordan

Borgere ansøger om hjælpemidler hos Hjælpemiddelafdelingen (voksne). Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren er berettiget til hjælpemidler efter servicelovens § 112, sendes der en henvisning til CSV Kommunikation & Teknologi i de tilfælde, hvor der er behov for en vurdering af, hvilket hjælpemiddel, der er bedst og billigst egnet i forhold til borgerens behov.

Hvis en borger har været i et specialundervisningsforløb på CSV, og der konstateres et behov for hjælpemidler, sender synskonsulenten en indstilling til bevilling af hjælpemidler til Hjælpemiddelafdelingen.


Hvor

Ydelsen bliver givet af en synskonsulent eller en optiker med specialfaglig viden og foregår hos optikeren eller på CSV Kommunikation & Teknologi, Skovvejen 1A, Kolding.

I nogle tilfælde kan ydelsen foregå i borgerens eget hjem.


Blinde/svagsynede voksne borgere i med behov for undervisning i Mobility, ADL og punktskrift


Hvordan

Borgere eller pårørende kan henvende sig direkte til synskonsulenten. Henvendelse kan også ske fra fagpersoner.


Hvor

CSV Kommunikation, Skovvejen 1A, Kolding. I nogle tilfælde kan ydelsen dog foregå i borgerens eget hjem.


Det kan du selv gøre - klik på brochuren for gode råd.