H01: Høretekniske hjælpemidler


Lovgrundlag

Lov om specialundervisning for voksne (Lov om social service §112).

Målgruppe

Borgere, der har behov for høretekniske hjælpemidler.

Formål

At rådgive, afprøve og undervise i høretekniske hjælpemidler, som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne.

Indhold

At optimere borgerens muligheder for at modtage auditive informationer ved brug af relevante høretekniske hjælpemidler oftest som supplement til høreapparat, og i videst muligt omfang begrænse de kommunikative og auditive vanskeligheder i hverdagen, i hjemmet, i fritiden.

At bistå kommunale instanser i afdækning af individuelle behov for høretekniske hjælpemidler samt at afprøve relevante høretekniske hjælpemidler til brug i enhver kommunikation.

Pædagogisk afdækning af behov

  • Afprøvning af og instruktion i anvendelsen af høretekniske hjælpemidler
  • Udformning og fremsendelse af rapport til Hjælpemiddelafdeling.

Som udgangspunkt skal borgeren være afsluttet/færdigbehandlet med høreapparater fra en offentlig eller privat høreklinik.

 

H02: Høretaktik


Lovgrundlag

Lov om Specialundervisning for Voksne

Målgruppe

Borgere med behandlingskrævende hørenedsættelse eller andre hørevanskeligheder samt pårørende.

Formål

At give borgeren forståelse for egne og andres reaktioner i forskellige kommunikationssammenhænge.

At give borgeren indsigt i egne handlemuligheder i forskellige kommunikationssammenhænge.

At give nærmeste pårørende forståelse for egne og borgerens reaktioner i forskellige kommunikationssammenhænge.

At give nærmeste pårørende indsigt i egne handlemuligheder i forskellige kommunikationssammenhænge med borgeren.

Indhold

Hørenedsættelsens betydning for kommunikation i forskellige sammenhænge: I hjemmet, ved indkøb, i biograf/teater, til koncerter, til fester, under bilkørsel og andre sammenhænge, der er relevante for den enkelte.

Kommunikationsstrategier i ovennævnte sammenhænge.

Tidsestimat: 1-2 timer

 

H03: Tinnitus, Morbus Ménière & hyperacusis


Lovgrundlag

Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppe

Borgere med tinnitus, Morbus Ménière & hyperacusis samt eventuelle pårørende.

Formål

At afdække borgerens behov og give borgeren redskaber til at håndtere tinnitus / Morbus Ménière / hyperacusis.

Gøre det muligt at tage de nødvendige hensyn i hverdagen både i arbejde og fritiden.

At afdække mulighed for delvis afhjælpning i form af hjælpemidler.

Indhold

  • ICF-baseret udredning
  • Individuelle samtaler
  • Orientering, rådgivning og vejledning om tinnitus/Morbus Ménière og hyperacusis
  • Mestringsstrategier
  • Information til borger og andre relevante instanser om konsekvenserne af høretab, tinnitus/ Morbus Ménière og hyperacusis i forhold til at mestre hverdagsliv og job/uddannelse

Inden opstart af forløb hos CSV vil borgere blive bedt om at kontakte egen otolog for undersøgelse.

Tidsestimat: 5 gange af 60 minutter.

 

H04: Cochlear Implant


Lovgrundlag

Lov om Specialundervisning for Voksne, Lov om Social Service §112.

Målgruppe

Døvblevne voksne samt nært pårørende, der har fået eller overvejer at få foretaget kirurgisk indgreb i form af Cochlear Implant (CI).

Monoauralt cochlea implanterede, der har fået eller overvejer at få binauralt CI.

Formål

Give borgeren og de nærmeste pårørende grundigt indblik i, hvad CI er, og hvilket udbytte der kan forventes af en eventuel implantation.

Indhold

  • ICF-baseret udredning
  • Individuel undervisning
  • Optimere det auditive udbytte af CI
  • Optimere de kommunikative muligheder
  • Begrænse de kommunikative og psykosociale følger af den situation, borgeren og de pårørende nu befinder sig i
  • Vurdere behov for videre foranstaltninger
  • Afprøvning af høretekniske hjælpemidler
  • Vurdere behov for rådgivning/vejledning på CI-brugerens arbejdsplads eller studieplads

Der kan være meget stor forskel på hørelse før implantationen, operationsresultatet og borgerens evne til at optræne skelneevnen efterfølgende. Derfor vil nogle borgere have brug for yderligere undervisning for at opnå et optimalt udbytte af implantatet.

Tidsestimat: Forsamtale, deltagelse i tilslutning samt undervisning. 25 gange af 60 minutter.

 

H05: Søvnvejledning


Lovgrundlag

Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppe

Borgere med søvnvanskeligheder relateret til hørelsen, ex. tinnitus.

Formål

At afdække borgerens behov og give borgeren redskaber til en bedre søvnkvalitet.

Give konkrete redskaber samt søvnstruktur for at bedre søvnkvaliteten.

Indhold

  • ICF-baseret udredning
  • Individuelle samtaler
  • Orientering, rådgivning og vejledning om søvnkvalitet
  • Konkrete redskaber til en bedre søvnstruktur
  • Information til borger og andre relevante instanser om konsekvenserne af søvnvanskeligheder i forhold til at mestre hverdagsliv og job/uddannelse

Ydelsen varetages af hørekonsulent, som er uddannet i søvnvejledning.

Tidsestimat: 6 til 8 gange af 30 minutter.



H06: Hørehold - senfølger efter hjernerystelse)


Lovgrundlag

Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppe

Borgere med hyperacusis relateret til hjernerystelse.

Formål

At afdække borgerens behov og give borgeren redskaber til at mestre hyperacusis i sin hverdag.

Gøre det muligt at tage de nødvendige hensyn i hverdagen både i arbejde og fritiden.

At afdække mulighed for delvis afhjælpning i form af hjælpemidler.

Indhold

  • ICF-baseret udredning
  • Individuelle samtaler
  • Orientering, rådgivning og vejledning om hyperacusis
  • Mestringsstrategier
  • Information til borger og andre relevante instanser om konsekvenserne af hyperacusis i forhold til at mestre hverdagsliv og job/uddannelse

Inden opstart af forløb hos CSV vil borgere blive bedt om at kontakte egen otolog for undersøgelse.

Ydelsen varetages af hørekonsulent, som arbejder med udgangspunkt i neurofysiologien ift. hyperacusis samt metoder inden for kognitiv terapi og mindfullness.

Tidsestimat: 5 gange af 60 minutter.

 

H07: Konsultationer


Lovgrundlag

Lov om Specialundervisning for Voksne, Lov om Social Service §112.

Målgruppe

Borgere med hørevanskeligheder samt pårørende.

Formål

Afhjælpe problemstillinger i relation til diagnosticerede hørevanskeligheder og vurdere behov for inddragelse af andre faggrupper.

Indhold

Alt efter behov kan undervisning indeholde:

  • Tilvænningsstrategier ud fra forventninger og motivation
  • Hørenedsættelsens konsekvenser i forskellige sammenhænge ud fra borgers niveau for aktivitet og deltagelse i samfundslivet
  • Høreapparatets muligheder og begrænsninger set i forhold til hørenedsættelsens karakter
  • Instruktion i høreapparatets basale funktioner
  • Vurdering af evt. videre foranstaltninger



H08: Kurser, rådgivning og information til fagpersonale under og efter uddannelse


Målgruppe

Social- og sundhedshjælperelever (SOSU), social- og sundhedsassistentelever, sygeplejerskestuderende.

Formål

Personale, der har med personer med hørenedsættelse at gøre i det daglige arbejde (f.eks. på aktivitetscentrene eller i hjemmeplejen).

At give basal viden om håndtering, betjening og vedligeholdelse af høreapparater, samt kommunikative strategier i forhold til borgere med hørenedsættelse.

Indhold

Viden om:

  • Hørelsen, herunder ørets anatomi og fysiologi
  • Høreapparatets muligheder og begrænsninger
  • Høreapparater: typer, betjening og vedligeholdelse
  • Mulighederne for ekstra høretekniske hjælpemidler
  • Kommunikations- og høretaktik
  • Hørelsen betydning for psyko-sociale aspekter i hverdagen
  • Praktiske øvelser ift. høreapparater og vedligeholdelse